MIT LIVSFORMÅL ER AT SKABE RO I MENNESKER 

OM MIG

Jeg arbejder dedikeret med at skabe RO i mennesker. RO så vi kan mærke os selv, lære os selv at kende, finde vores selvværd, komme af med stress og stå stærkere i fremtiden. RO gør os nemlig i stand til at give og modtage til hinanden.  Det får i min bog verden til at løbe rundt og jeg tror på at det er din, min og verdens største håb for fremtiden.


Jeg har selv gået vejen fra uro, grublerier, stress, tristhed og et stort selvhad til at finde min balance i livet.  Og svaret for mig var RO.  Da jeg begyndte med at skabe RO i mig, kunne jeg pludselig høre min egen stemme. Jeg begyndte at gøre det der føltes sandt for mig, og lige så stille fik jeg vendt et udpræget selvhad og en indre uro til et liv fuld af glæde, overskud og livskvalitet. 


RO er derfor blevet mit livsformål.  Jeg vil så gerne give denne RO videre til så mange mennesker i verden som muligt.  Derfor har jeg udviklet RO-metoden, som nænsomt, hurtigt og effektivt hjælper mennesker til RO - uden at skulle bruge årevis (som jeg selv) - på at gå den lange vej. 


Ud over RO by Charlotte Ander er jeg også medejer af Mind Institute, hvor jeg sammen med min kompagnon, uddanner metakognitive coaches, afholder retreats, laver workshops i virkomsheder og kommuner og meget andet.  Alt sammen for at give RO'en videre så mange steder som muligt. 

RO FØLES SOM ET KALD

FORMIDLING AF RO ER VIGTIG FOR MIG 

Jeg tror på at RO giver livskvalitet og samtidig bidrager til en bedre verden.  Jeg formidler derfor RO på så mange platforme som muligt - Det føles nærmest som et kald.  Derfor formidler jeg RO blandt andet gennem mine 1:1 terapiforløb, min podcast, RO med Charlotte Ander, workshops, uddannelser, foredrag, nyhedsbreve og på sociale medier. 


Jeg driver også et uddannelsesinstitut sammen med min kollega, hvor vi uddanner metakognitive coaches, afholder events og udbyder træning - alt sammen med afsæt i at skabe RO og lære andre hvordan de kan give RO'en videre.  Er du nysgerrig på mere, så kan du læse mere her.

Metoden bag mental trivsel

METAKOGNITIV RO TERAPI

Metakognitiv RO-terapi tager udgangspunkt i min egen rejse mod RO i livet. Fordi de evidensbaserede redskaber jeg selv har brugt, har ført mig til der hvor jeg er i dag - jeg føler fred i mig (for det meste). Det betyder ikke, at livet ikke kan ramme mig.  Men jeg føler mig rustet og balanceret i livet.  Det vil jeg gerne give videre til dig. 


Metoden består af Metakognitiv Terapi, Stress terapi, Evolutionsteori, Neurovidenskab, Meningsskabelse, Underbevidstheden, Medfølelse, Kropsholdning, Tilgivelse, Eneregiforvaltning og Taknemlighed. Metakognitiv RO-terapi udvikler mennesker og skaber varige forandringer. 


Metakognitiv RO-terapi er særdeles effektiv og har hjulpet et utal af mennesker til RO, glæde, overskud, lykke og livskvalitet i livet. 


Få mere info om metakognitiv RO terapi

Charlotte Ander Ernsø uddannelser

UDDANNELSER

Fysioterapeut

Metakognitiv Terapeut

Metakognitiv Stresscoach

Metakognitiv MIND Performance coach

Metakognitiv MIND Behavior coach (vaner / adfærd)

Metakognitiv MIND Me coach (eksistentiel coaching)

Metakognitiv MIND Core instructor

Projektleder

Psych-k Facilitator

Pilates instruktør

DGI instruktør

Reiki 1 og 2 healer

Spirituelt lederskab v/Rikke Hertz

Underviser i metakognitiv terapi og metode


Ud over dette har jeg et væld af kurser, workshops, forløb og foredrag bag mig. 

Charlotte Ander Ernsø Baggrund

BAGGRUND

Som underviser og tidligere sundhedsfaglig chefkonsulent, projektleder, instruktør, fysioterapeut, daglig leder, faglig koordinator, forandringskonsulent, har jeg en bred faglig erfaring fra det private, offentlige og frivillighedsorganisationer. Jeg underviser i MIND Institute og i Neokognitivt Institut i metakognitiv terapi og metode. 


Jeg har et ben er solidt plantet i den sundheds-faglige, humanistiske og holistiske jord. De mange faktorer interagerer med hinanden, og netop derfor arbejder jeg med både krop, sind og sjæl for at skabe varig udvikling og forandring i mennesker - gennem RO. 



Vil du høre mere om vejen til RO?