RO by Charlotte Ander har direkte og indirekte arbejdet med undersøgelse, undervisning og udbredelse af RO siden 2000, hvor vores founder Charlotte Ander Ernsø selv for alvor mistede sin indre og ydre RO.
Igennem vores founders personlige rejse tilbage til RO, gennem hendes faglige og andre eksperters erfaringer med ro, forskningsbaseret viden, empiri samt menneskers oplevelser, har vi fundet ind til 5 områder af betydning for at mennesker kan høre deres sande indre stemme og handle medmenneskeligt på den i forhold til sig selv og andre.
Hvorfor larmer det så meget inde i os, at vi ikke længere kan høre eller mærke det unikke og smukke væsen, der er ”os”? Hvordan er vi dog endt med at fare så godt og grundigt vild i det, der burde være menneskets bedste alder? Hvor kommer al den uro fra, som vi mentalt og kropsligt oplever?
Der er mange forklaringer – og de er faktisk både ret enkle, klare og dybt forbundne.
Vi deler her en KORT indflyvning til, ”hvorfor”, vi mærker så meget URO frem for at være i RO.
Vil du lære endnu mere om DIN uro og vejen til DIN indre RO? Så er du velkommen til at tilmelde dig RO Lyceum i vores RO Akademi. Her bliver du undervist i de 5 dimensioner af URO og veje til RO. Du lærer at lytte til dig selv, din krop, dit sind og dine behov. Du begynder at leve med RO i dig – og bedst af alt vil du med din RO give den videre til dem, du holder af, og den verden, du er en del af.
I BIOLOGISK URO
Din krop udsættes dagligt for kemikalier, unaturlige madvarer, skadelige dufte, høje lyde og unaturlige omgivelser – alt sammen i alt for høje doser – som forstyrrer din indre homøostase.
Homøostase er kroppens evne til at opretholde et stabilt og balanceret indre miljø, uanset hvad der sker i miljøet udenfor. Ordet homøostase kommer faktisk fra græsk og betyder direkte oversat ”samme tilstand”. Det er en ubevidst og automatisk proces, som styres af vores nervesystem og hormoner for at sikre, at vores celler ikke dør. Man kan meget forenklet sige, at det handler om at opretholde en indre biologisk balance.
Hvis vores krop bliver for varm, sveder vi for at køle af. Bliver vi for kolde, ryster vi for at generere varme. Når vores blodsukker stiger efter et måltid, frigives insulin for at få sukkeret ind i cellerne, så balancen genoprettes i vores blodbaner. Mangler vi vand, sender hjernen et signal om tørst, så nyrerne holder på urinen for at spare på væsken. Spiser vi ukendte eller direkte unaturlige madvarer med mange tilsætningsstoffer, skal dele af vores system bruge kræfter på at omsætte og bekæmpe de ukendte stoffer samt arbejde på at genoprette balancen. Det kan være en af årsagerne til, at vi udtrættes, når vi spiser ultraforarbejdet mad, da det kræver mange ekstra ressourcer for os – både at skulle nedbryde, bekæmpe og genoprette den biologiske RO.
Men homøostase handler ikke kun om kemi, men også om vores mentale energi og det vores omgivelser og livssituation gør ved os.
Psykologisk URO, Social URO, Omgivelses URO og Eksistentiel URO, som vi udfolder nedenfor, bliver til biologiske stresstilstande og sensoriske overbelastninger – og opfattes af hjernen som en trussel mod vores homøostase. Det får derfor biologisk betydning for os.
I BIOLOGISK URO
For at beskytte os pumper hjernen stresshormoner som kortisol og adrenalin ud for at gøre os klar til kamp eller flugt. Det kræver enorme mængder energi for kroppen at genoprette balancen efter en overstimulering. Det er derfor, man føler sig fuldstændig fysisk og mentalt drænet bagefter.
Din krop bevæges ikke længere, som den er designet til at bevæge sig. Du får ikke længere gået, løbet, styrket din krop naturligt – med hverdags aktiviteter. Fordi du har et stillesiddende job, du har rengøringshjælp, du bestiller din mad digitalt, du kører bil, du købertakeaway– og vi kunne blive ved.
Det betyder at din krop lige så stille forgår. Dit væv bliver forkortet, dine muskler kan ikke længere bevæge sig i sin tiltænkte form, blodcirkulationen (den der ilter dig og dit system) forringes og der kommer låsninger og vævsdød mange steder rundt omkring led og muskler. Du ender med at blive fastholdt i uhensigtsmæssige låste stillinger, og udvikler slidgigt og skader i kroppen, så du ikke længere kan bevæge dig, som du ønsker. Det fører til en endnu højere grad af inaktivitet og en følelse af træthed.
Der ligger en stor motivation i at bevæge sig for at leve. Men da vi ikke længere behøver bevæge os for at leve, så mister vi motivationen – til at leve. Det er meget hårdt sagt og påstået. Men mennesker har en indre drivkraft, og stimuleres dybt når vi laver meningsfulde aktiviteter. Fordi vi slet og ret belønnes kemisk af os selv, så vi får lyst til at gentage dette – for det er der overlevelse i.
I BIOLOGISK URO
Det betyder at vi i dag søger belønningen andre steder – fordi vi ikke belønnes gennem meningsfulde hverdags aktiviteter. Det får os til at spise mere usundt, shoppe, spille og i yderste tilfælde, ende i misbrug eller mental mistrivsel. Andre ser sig selv forsøge at kompensere ved det, gennem et fitness abonnement, hvor de går og går – på et gang bånd. Helt uden af komme nogen vegne. Det hjælper for en stund – men belønningen udebliver på den lange bane. Fordi vi med tiden mister motivationen til denne form for træning – da vi inderst inde (ganske ubevidst vel at mærke) ikke oplever dette meningsfuldt.
Heldigvis er det ganske simple, enkle og meningsfulde ting, som skaber ægte og blive biologisk RO. Den biologiske RO er hele aksen omkring resten af dig. Det er herfra din verden går. Det er din krop, dine celler, din bevægelighed. Alt det der forudsætningen for at være til. Vi glæder os til at dele både barrierer for biologisk RO og hvordan du selv kan skabe biologisk RO i dig – gennem helt naturlige og ret basale elementer i livet.
II Psykologisk URO
Det skyldes at vores krop opsamler op mod 1 milliard bits data i sekundet via vores sanser. Men den bevidste bevidsthed håndterer kun omkring 10 til 50 bits i sekundet.
Det svarer til, at under 0,0001 % af alle sanseindtryk når igennem til vores faktiske opmærksomhed. Så selvom du går rundt og tænker at alt er godt, så kan dit sansesystem sagtens have været på overarbejde – for det er nemlig totalt ubevidst for dig, at det har været det.
Den måde du vil kunne mærke at dit sansesystem har været på overarbejde er, at du f.eks. føler dig fysisk eller mentalt træt, bliver kortluntet eller føler dig frustreret. Men det kan også være en følelse af hjerne-tåge, tunnelsyn eller nedsat hørelse.
II Psykologisk URO
Når hjernens ubevidste filter svigter eller bliver overbelastet af sanseindtryk, kaldes det sensorisk overbelastning (sensory overload).
Filteret mister evnen til at sortere de milliarder af ubevidste bits fra, hvilket tvinger for mange informationer ind i den bevidste hjerne.
Menneskers måde at kommunikere med sig selv på, ser gennem sensoriske indtryk, der danner tanker. Det er en helt naturlig proces. Men hvis filteret er overbebyrdet, så vil flere indtryk nå vores bevidsthed og deraf selvsagt også flere tanker at forholde sig til.
II Psykologisk URO
En anden måde, vi kommunikerer mentalt med os selv på, er gennem erfaringer. Det, vi som mennesker udvikler til overbevisninger. Det bliver et indre regelsæt, vi lever efter – både fysisk, men også i forhold til, hvordan vi håndterer noget mentalt. Det kan være noget, vi har oplevet, taget med os fra barndommen, opvæksten, erfaringer, opdragelse osv. Hvis du altid er blevet rost for at tænke dig grundigt om, ja, så er sandsynligheden stor for, at du helt ind i voksenlivet fortsætter med den strategi. Det er der ikke noget dårligt ved som sådan. Men hvis det tager overhånd, kan det være meget ressourcekrævende at skulle tænke sig grundigt om – selv når det drejer sig om ganske få beslutninger.
Rigtig tit handler det om det, vi kalder metakognition – altså hvilke tanker vi gør os om vores tænkning. Vi skal både bevidstgøre os selv og træne vores evne til at forholde os afkoblede til den uendelige strøm af tanker, der opstår på baggrund af de uendeligt mange inputs, vi dagligt opfatter. Denne færdighed skaber en ekstrem grad af mental og psykologisk RO, fordi tankerne ikke skal fordrives. Vi KAN nemlig IKKE fordrive tanker. Når vi ikke længere tænker, så ER vi nok heller ikke mere. Så at tro, at vi skal være tankefrie, er utopi. Derfor er metakognition og den metakognitive tilgang et særdeles stærkt bevidsthedsgrundlag, når man drømmer om at skabe mental og psykologisk RO.
Der findes mange mentale strategier, der giver psykologisk URO – men heldigvis også mange veje til mental RO. Det er dem, vi underviser i og går i dybden med på vores RO Lyceum.
III Social URO
Udstødelse fra flokken for 50.000 år siden betød , at man ikke ville være i stand til at skaffe føde eller forsvare sig mod rovdyr. Derfor ville en udstødelse svare til en dødsdom.
Der er stadig en dyb sammenhæng med den prædisponering vi har med os som mennesker, når vi føler os udenfor, akavet eller dømt af andre - så aktiverer vores hjerne (amygdala) den samme smerte- og frygtreaktion, som hvis vi var i fysisk livsfare.
Vores hjerne skelner ikke mellem at blive afvist til en fest og at blive efterladt på savannen – den reagerer med akut stress og uro for at tvinge os til at passe ind. Den er designet til at reagere – ikke vurdere. For lige så snart vi går i gang med at vurdere, så bruger vi livsvigtige sekunder, som kan koste os livet, hvis IKKE vi reagerer.
III Social URO
Som den behandler på samme måde. Derfor kan vi sidde hjemme i sofaen med FOMO – og opleve stress- eller angsttilstande – som befandt vi os alene på savannen for 50.000 år siden. Det er de vigtigste biologiske og mentale egenskaber der har fået os til at overleve igennem alle de år.
Som vi gennemgik under Psykologisk URO, har mange af os et mere åbent filter eller et direkte overbelastet filter.
Med et mere åbent filter, opfanger vi ubevidst langt flere sociale signaler. Når vores filter er overstimuleret, begynder hjernen at tolke neutrale signaler som negative, f.eks. "Hvorfor kiggede hun sådan?", "Er de vrede på mig?". Den massive mængde af input - som ufiltreret finder vej til vores bevidsthed - skaber en indre alarmtilstand, fordi hjernen konstant forsøger at sikre, at du er "god nok" til at blive i flokken.
En anden komponent kommer at vores spejlneuroner i hjernen, der gør os i stand til at mærke, hvad andre føler. Hvis du er i et rum med anspændte, stressede eller dømmende mennesker, vil dit nervesystem automatisk kopiere denne uro. Du føler social URO, blot fordi du spejler andres ubevidste signaler.
III Social URO
Selvom vi ikke længere er truet helt konkret, har vi stadig et ursystem, der vurderer, at vores status i en gruppe er afgørende for vores overlevelse og adgang til ressourcer. Frygten for at sige noget forkert eller gøre noget pinligt stammer fra frygten for at tabe ansigt og dermed miste sin værdi og beskyttelse i flokken.
Så selvom det er noget urgammelt, som tilhører den ældste del af vores hjerne, vil denne del, i kombination med den nyere del af vores hjerne, hvor vi forestiller os konsekvenser, worst case-scenarier, overplanlægger, people pleaser osv., få os til at handle ud fra frygten for at blive forladt. Og den frygt forplanter sig i vores krop, i vores celler, omkring vores maveregion, hjerte, mentalt osv., fordi kroppen automatisk gøres klar til kamp, flugt – eller i værste fald går i frys-tilstand.
Mange af os bor isoleret – og ikke længere i grupper. Vi har i princippet ikke længere brug for hinanden for at overleve. Vi kan sagtens overleve, fordi vi har uanede mængder af vand, ilt, mad og tag over hovedet til rådighed. MEN det ved vores ursystem ikke.
Derfor ser vi stadig en overdødelighed blandt mennesker, som oplever sig selv som ensomme. Vi ved derfor, at vores system stortrives, når vi plejer vores fællesskaber, familier, nære og fjerne relationer og det samfund, vi er en del af. Når vi giver til hinanden.
Der sker nemlig det, at vi slapper af, fordi det giver en tryghed. Og tryghedsfølelsen kommer fra den ubevidste del af os, som ved, at vi overlever, fordi vi er en del af flokken. Denne tryghed skaber et sundt biologisk flow i kroppen og mental og psykologisk RO.
Det samme gør sig gældende når vi rækker ud og giver en hjælpende hånd – til en ven, veninde, hjælper damen over gaden og generelt er givende af natur. Ikke for at få noget igen – eller for at please. Men bare fordi, det kommer inde fra os. Så ser man en klar sammenhæng mellem det kemiske stof ocitoxin, som helt konkret regenererer væv og skaber gode vilkår helt ned på celleplan. Vi belønnes – og får lyst til at gentage succesen.
Måske kender du udtrykket – og måske endnu bedre - følelsen af ”glæden ved at give er større end glæde ved at få”.
III Social URO
Det er endnu en del af vores evolutionære overlevelsesmekanisme og dermed noget vi per default er født med – sådan styrker vi flokken vi er en del af. Til alles, fællesskabets, gruppens, stammens bedste. I dag er det familie og venner som får glæde af det – men også vores omgivelser og det samfund vi er en del af.
Men altså også os selv – helt biologisk, mentalt, socialt, omgivelsesmæssigt og eksistentielt. Det giver livet mening. Og det i sig selv skaber de bedste vilkår for et langt sundt og rask liv.
Derfor giver De 5 dimensioner af RO et vigtigt indblik i, hvordan vi finder tilbage til den naturlige essens – vi allerede har i os.
IV Omgivelses URO
Som vi var inde på både omkring Biologisk, Psykologisk og Social URO, så reagerer vi på stimulus – indre som ydre. Vores celler former sig efter de omgivelser de befinder sig i. Hvis en celle skabes og føres til hjertet, bliver cellen til en glatcelle i hjertet. Føres cellen til lårbensmusklen, bliver cellen til en muskelcelle. Det samme gør sig gældende mentalt, socialt og omgivelsesmæssigt. Vi er ekstremt gode – og designet til – at tilpasse os.
Vi er desværre ikke designet til at tilpasse os kun gode ting eller det der er godt for os. Vi tilpasser os de omgivelser vi befinder os i, hvad enten de er hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige – helt fra det cellulære plan til det eksistentielle plan – punktum.
Derfor har det STOR betydning hvor vi opholder os, hvad vi omgiver os med og hvem vi er sammen med.
Vi har bevist, at vi kan leve i stort set alle miljøer. Men vi lever ikke nødvendigvis godt i alle miljøer. Der er mange af de omgivelser vi befinder os i, så dræner os, svækker os, trækker på vores fysiske og mentale ressourcer – og som måske direkte degenerer os.
Hvor mange gange om dagen opholder du dig i naturen? Eller man kunne stille spørgsmålet – hvor mange timer om dagen er du indendøre? Hvor er den friske luft vi har brug for? Sollyset? Vinden? Vidderne? Naturfarverne? Alt det der giver dig biologisk og psykologisk RO? Ikke fordi du skal bruge nogen som helst kræfter på at GØRE noget. Bare det at opholde sig i det vi kalder habituelle omgivelser, vil lade dig op. Fordi det er det naturen gør for os. Den giver tilbage. Ligesom vi giver vores energistruktur til den, når vi opholder os i den.
IV Omgivelses URO
Vi bor i betonbyggeri, som holder liv og energi ude. Vi bor i byer med højhuse, der skærmer for udsynet – vidderne. Vidder virker beroligende på mennesker, fordi de giver overblik over potentielle farer. Så når udsynet er frit, er vi typisk i RO.
Det samme gælder lyden af fuglekvidder. Vi er tit omgivet af fugle, da de, ligesom mennesker, har en særlig god tilpasningsevne. Men vi kan desværre ikke altid høre dem kvidre, fordi vi er omgivet af bylarm, trafik og en konstant noise. Der er ALDRIG RO omkring os. Studier har påvist, at meget få steder på jorden er støjfrie – fri for menneskeskabt støj.
Vi lytter også til podcasts, musik, TV og YouTube og streamer i ét væk. Vi er sjældent fri for lyd. Når vi går tur, løber, træner, laver mad, hygger med familien eller arbejder, beskæftiger vi os med noget, der involverer lyd, en meget stor del af dagen.
IV Omgivelses URO
De materialer, vi bygger med, anvender og bor i, samt det tøj og de sko, vi bærer, er masseproducerede og har – ligesom maden, vi nævnte under biologisk URO – typisk gennemgået en ultraforarbejdning. Med kemiske overflader, unaturlige materialer og stoffer, som er direkte usunde eller meget lidt opladende. I perioder indretter vi vores hjem med træ samt grønne og brændte naturfarver. Men det er lige så meget mode, som det er RO-induceret. Nyere studier peger også på, at design og arkitektur både kan skabe uro og ro.
Hvad gør de materialer, vi bærer på kroppen, ved os? Husk på, som du læste under psykologisk URO, at vi også sanser disse berøringer hele tiden – heldigvis ubevidst. Men vi bruger kræfter på disse sansninger. Kender du følelsen af at komme hjem fra arbejde eller skole, hvor du har båret noget stramt eller stift tøj? Måske har du løbende i løbet af dagen ikke mærket ubehaget. Men det FØRSTE, du gør, når du kommer hjem, er at tage noget løst tøj på. Hvorfor får vi helt naturligt lyst til det? Og er det tætsiddende tøj nylon eller bomuld, du tager på? Svaret taler måske for sig selv. Vi ved i hvert fald, at selv dette lille aspekt har en kæmpe betydning – enten for vores oplevelse af RO eller URO.
Vores mobiler og digitale enheder er også en del af vores nutidige omgivelser. Omgivelses-URO kan komme fra en notifikation eller blot det, at vi får øje på enten vores computer eller mobil. Man ved også, at relationen i et rum med to mennesker ændrer sig markant, alt efter om der ligger en telefon imellem dem eller ej. Også selvom mobilen er vendt om, så skærmen vender opad. Så svarer det til, at vi konstant mindes om det tredje – digitale – univers, som føles lige så virkeligt som virkeligheden.
Det skyldes, at tanker i virkeligheden og tanker, der opstår i et digitalt univers, opleves ens. Begge dele giver en følelse. Følelsen fører til en handling. Handlingen bliver en vane, og dermed bliver de tanker, vi forfølger, det liv, vi ender med at leve.
IV Omgivelses URO
Arbejdsmiljøet er mere end indeklima og hæve-sænkeborde. Men det er OGSÅ disse dele, fordi arbejdspladsen er et sted, hvor vi alle opholder os mange vågne timer om dagen. Vi er typisk længere tid på arbejdet end derhjemme. Derfor har omgivelserne på vores job stor betydning for vores RO. Hvordan er lydniveauet på arbejdet? Både den konkrete lyd og den måde, vi er grupperet på i kontorer eller store rum med flere mennesker.
Men det kan også være omgivelser, der skaber uro, fordi der ikke er tænkt et naturligt miljø ind, der styrker, støtter og motiverer. Det kan være alt fra fælleskontorer og spisesale til belysning og indretning.
Vi tænker tit, at mennesket er en stærk størrelse, der kan modstå meget. Men fordi vi kan det, betyder det ikke, at vi skal det.
Omgivelses-RO kan vi derfor arbejde med mange steder – i hjemmet, digitalt, i naturen, miljøet, lokalsamfundet, på arbejdspladser, skoler, landsplan og globalt – fra mikro- til makrostrategier. Vores sanser påvirkes stærkt af dette, og denne sansning påvirker os biologisk, psykologisk og socialt.
V Eksistentiel URO
Vi kan ikke længere finde de gyldne tråde, som andre har betrådt før os. En af menneskets største sorger kommer af tab. Tabet af meningen med livet, tabet af troen på nogen eller noget. Tabet af sig selv.
Mennesket er drevet af mening – som en bevægende årsag. Altså som en motivation for at gøre noget, være noget eller handle på noget. Meningsskabelsen er derfor endnu en af forudsætningerne for at leve. Det at have noget at stå op til om morgenen. At føle sig nyttig for nogen eller noget.
Vi føres endnu en gang tilbage til vores oprindelse. Det, vi kommer af. Vi har denne indre drivkraft, fordi det redder stammen, gruppen og fællesskabet.
V Eksistentiel URO
Man kan se i den longevity-forskning, der foreligger, og som peger på årsagerne bag et langt, sundt, raskt og lykkeligt liv, at meningsfuldhed spiller en vigtig rolle. Når mennesker føler, 1) at de beskæftiger sig med noget meningsfuldt, og 2) at de gør en forskel i nogens liv, så lever de ganske enkelt længere.
Det er, fordi følelsen af meningsfuldhed igen kommer til udtryk helt på cellulært plan, hvor der skabes optimale vilkår for flow – og derigennem iltning og regenerering af væv – når vi føler tryghed. Denne tryghed skaber glæde, overskud og aktivitet. Disse parametre er forudsætningen for, at vi forbliver aktive og engagerede – hele livet. Og det i sig selv holder os i live.
Mange af de jobs, vi bestrider i dag, er ikke jobs, der ”redder” stammen eller gruppen. Derfor kan det være svært at få følelsen af, at vi gør en forskel – for andet end arbejdspladsens bundlinje. Der skal derfor ske en oversættelse – inde i os selv samt fra vores ledere – så vi oplever sammenhængen mellem vores indsats og det outcome, vi arbejder fælles hen imod.
V Eksistentiel URO
Vi læste engang, at ordet pension ikke fandtes på japansk. Det er ikke helt sandt, men i Japan har man en alder, hvor man forlader sit arbejde, uden nødvendigvis at pensionere sig fra livet. Befolkningen på Okinawa i Japan tilhører et af verdens længstlevende samfund. Her fortsætter de med at gøre en forskel og sørger for at beskæftige sig med noget, der gør livet værd at leve, og som giver en grund til at stå op om morgenen – også efter at de stopper på arbejdsmarkedet.
Det behøver ikke at være store ting, men handler i langt højere grad om hverdagsting som at passe sine blomster, være sammen med børn og børnebørn, passe sit hjem, hjælpe naboen eller lære noget nyt.
Det bringer os til den næste udfordring, når vi taler ind i meningsskabelse som en del af menneskets vilkår for overlevelse. Vi har i dag skabt det, vi kalder et convenience-samfund, hvor vi ikke længere behøver at gøre så meget for at overleve. Altså – det gør vi. For hvis vi ikke holder os i gang, viser statistikkerne, at vi dør før gennemsnittet.
Men i vores bevidsthed føles mange af de klassiske meningsfulde ting ikke længere vigtige. Vi kan bestille mad, så den bliver leveret til vores dør, få andre til at gøre rent og vaske vores tøj, få andre til at passe vores børn, køre i bil fra A til B – og reelt set har vi ikke længere brug for den klassiske forståelse af mening bag vores handlinger, i hvert fald ikke i forhold til overlevelse.
Måske kan du genkende fra dig selv, at du føler dig trist, nedtrykt, frustreret, urolig eller ked af det. Helt uden af forstå hvorfor. Måske mærker du rastløsheden i din krop? Det er faktisk dit ursystem, som du normalt ville stimulere ved at hende vandet i brønden, hjælpe med at hive maden op af jorden osv. Men som i dag tolkes som rastløshed, uro og til tider også forveksles med angst. Da det bliver en følelse i os. Men faktisk, så er det blot en evolutionær del af vores biologi, der nudger os til at bevæge os. Hvorfor? Fordi hvis vi ikke bevægede os for 50.000 år siden ville vi ingen mad eller drikke få, og vi ville dø af sult og tørst.
V Eksistentiel URO
Mennesker der tror på noget eller nogen, lever i større fred med sig selv. Det er mindre vigtigt hvad eller hvem de tror på. Det føres tilbage til vores sjæl, ånd og hele meningen med livet. Vi trives når vi har noget som er større end os at give vores opmærksomhed. Så er det i realiteten mindre vigtigt, hvad det er.
I vores del af verden har taget af vores tro, været et større tab for os end vi selv er bevidste om. Det betyder at vi er blevet vores egen gud. Og når vi er vores egen gud, ja så er vi mindre tilgivende overfor os selv end en gud ville være og vi bliver vores egen lykkes smed. Det er et stor ansvar, når vi udsættes for store livskriser. Der kan vi have svært ved at se meningen med livet. Og når vi mangler noget at tro på – som er større end os – så føler vi os fortabte. Men det at tro – på nogen eller noget – giver os håb. Uden tro, er håbet så ude?
Et andet perspektiv på eksistentiel URO er vores indre værdier. Alle mennesker har indre værdier, som de tror på. Værdierne vi hver især har ligner meget hinanden. Det er mening, ro, håb, kærlighed, medmenneskelighed, natur, tillid og bevægelse. Ikke med de ord, men de omkredser de samme temaer. Men mange af os har også adapteret seudo værdier – altså værdier som ikke helt er vores egne. Det kan være samfundets, kulturens, forældrenes, vennernes, arbejdets værdier. Disse værdier vil ALTID – hvis ikke de er magen til vores egne til tider ganske ubevidste værdier – stritte imod. Så det kan se ud som om, at vi lever vores værdier, fordi vi efterlever samfundets eller forældrenes værdier – men faktisk så strider de imod vore dybe egne menneskelige værdier.
V Eksistentiel URO
Livet på motorvejen kører for stærkt. Vi har måske aldrig spurgt os selv. Vi har ikke tid til at søge svaret inden i. Vi kan måske slet ikke høre eller mærke os selv – selvom vi tog os tiden til at spørge. I vores del af verden har vi ikke tradition for at hverken spiritualitet, åndelighed eller eksistentielle temaer er på skoleskemaet. Det ligger ikke til vores kultur. Men det burde det måske. For en stor del af det at være menneske, ER at kende og leve sine værdier – Og tale om hvad tro er dem samt at finde ind til det der er meningsfuldt for den enkelte.
Sidst men ikke mindst vil vi i forhold til eksistentiel URO fremhæve lystbetonethed. Mange af os er opdraget til at yde før vi nyder. Men vi glemmer at nyde – fordi vi ikke når det. For vi har travlt med at yde. Denne kultur fjerner os fra kunst, musik og dans, elskov og kærlighed. Det vi samtidig vil tillade os at kalde livets eliksir. Det er som et liv fuld af skyr men uden honning. Skyr er ok, men smager altså bedst med honning. Så vi går igennem livet med burde og skulle på vores skuldre, og det tynger meget mere end vi overhovedet forstår. Vi glemmer lysten – der fører til glæde, grin, frihed og ro.
Som sidste led på vores RO Lyceum spørger vi netop ind til disse temaer – og mange flere. Fordi den eksistentielle RO har afgørende betydning – for det hele, glade og tillidsfulde menneske. Eksistentiel RO er fundamentet under alt det der ikke kan ses, hører eller måles. Men det kan MÆRKES.
V Eksistentiel URO
Med alt det vi har været omkring nu – hvordan oplever du dine biologiske, mentale, sociale, omgivelsesmæssige og eksistentielle miljøer? Skaber de RO eller URO i dig? Hvad kunne dit allerførste lille skridt være mod RO i dig, som du kunne gøre i dag? Med afsæt i det du allerede har fået med dig? Del det med os her (link til en facebookgruppe)
Vi behøver ikke tænke i store tiltag og forandringer, der skal trækkes ned over hovederne på mennesker. Vi ved, at når mennesket finder ind til sin egen RO, så begynder det lige så stille, at skabe, give, forme ro i det ydre. Fordi følelsen af ro, fører til handlinger, handlinger bliver vaner og vanerne bliver vores skæbne – og dermed det liv vi lever. Derfor arbejder vi altid med mennesket i sig selv. Også når vi er i organisationer, virksomheder, lande – så handler det om at lære mennesket at undersøge, undervise og udbrede ro’en i sig selv.
Men vi har også for længst fundet ud af, at det egentlig er meget enkelt – og helt basale – og ret så meningsfulde – ting som giver ro. Så mennesker er på ingen måde krævende. De er faktisk ret så nøjsomme. Der skal ikke særligt meget til. Derfor er det også så parakdoksalt at vi forsøger at putte flere og flere ting ind i vores liv for at få det godt. Der skal tvært imod nok nærmere tages noget ud. Så der er plads til det der for alvor nærer os.
Vi er her for at skabe pladsen inde i dig – sammen med dig.
RO BY CHARLOTTE ANDER APS I CVR 40446451
.png?withoutEnlargement&resize=52,29)
.png?etag=W%2F%224a974-1a0540eb870%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=299%2B168)
