Hvad er RO?

Her er hvad vi har fundet frem til, at ro er, ifølge os. Der er hverken et rigtigt eller forkert svar. Men blot tanker, refleksioner og oplevelser af hvad RO er for os, og dem som vi møder på vores vej.

Først og fremmest oplever vi, at RO er individuelt. Det kan kun måles, vejes eller vurderes af den, som oplever den. Der er ikke kun én opskrift på RO. Nogle mennesker finder ro i stilheden mens andre finder ro i larmen. Vi er derfor nødt til at brede begrebet ud, for at se, hvor vildt et begreb det er og hvor meget det betyder for os.

RO er nemlig ikke kun bundet op på mennesker eller noget menneskeligt.

RO kan indfinde sig i dyr, blomster, rørledninger, jorden, bygninger, materialer, mad, vandet, ilden, luften, i det uendelige univers, i tro – ja sågar i verdensfreden (vi håber stadig).

RO er et abstrakt begreb, der åbner en hel verden af forståelse – i langt højere grad end klassiske begrebsord. RO er en individuel oplevelse af fred, accept, tillid, håb, tro, respekt og klarhed, der fører til en oplevelse af frihed, meningsfuldhed, tillid, visdom, compassion og kærlighed.

RO er derfor ikke kun en følelse, men også en opfattelse, en erfaring, en overbevisning, noget socialt, noget vi mærker, noget vi omgiver os med, noget vi giver til hinanden og til os selv – som en måde at være i verden på.

Som begreb er RO derfor noget, vi oplever med alle vores sanser og med vores bevidsthed, men også helt ubevidst – både kropsligt, mentalt, socialt, omgivelsesmæssigt og grundlæggende eksistentielt.

Vi kan til tider have svært ved at pege på RO som noget, der ér. Men vi kan opleve ro, genkende ro samt se og mærke roens virkning. Det skyldes, at mennesker er multidimensionelle, og at RO derfor kan erfares på multidimensionelle niveauer.

Lad os komme med eksempler på det, vi oplever som multidimensionelle niveauer af RO.

Læs mere om de 5 dimensioner af RO

RO som noget vi mærker

Vi oplever ro, når vinden lægger sig efter at have stormet i dagevis. Når barnet falder til ro efter at have skreget i en time. Når kroppen slipper spændingen i maven efter eksamen er overstået. Alle eksemplerne hægter sig op på en erfaringsbaseret opfattelse i det ydre eller indre.

RO som noget vi oplever

RO kan være en mental tilstand i sindet. Når tankerne fylder mindre på dage, hvor der sker mange ting i det ydre. Når man kan koncentrere sig, selvom det larmer, eller når man ikke bliver revet med af bekymringer. Her er RO ikke stilhed eller fravær af lyd, men en følelse, en opfattelse, en overbevisning – ja, sågar en færdighed, hvor man godt kan have tanker, men samtidig have ro.

RO kan opstå gennem relationer. Vi ved, at vores nervesystem spejler vores omgivelser.

Så ro kan opstå, når vi er sammen med rolige mennesker. Eller når vi føler os trygge i selskaber – både med mennesker, vi kender, og fremmede. Relationel ro behøver derfor ikke være bundet op på bestemte mennesker – men mere det, de udstråler og/eller repræsenterer. På denne måde er ro noget, der opstår mellem mennesker. Hvad enten de kender hinanden eller ej.

RO fra vores omgivelser

Oplevelsen af ro i musikken, ro i arkitekturen, ro i designet, ro i sproget, ro i billedet. Alt sammen helt uden at være i live. Så har disse omgivelser noget, der skaber ro og gør, at vi tænker dem som rolige, fordi vi har en oplevelse af balance, enkelhed, harmoni og sammenhæng. Dette kan både være noget, vi helt konkret mærker, men kan også være bundet op på overbevisninger baseret på tidligere oplevelser.

RO er en bevægelse. Ikke som en destination, men som en del af rejsen – processen i sig selv.

Vi kan have oplevelsen af at vende tilbage til ro efter at have haft en travl morgen på kontoret. På den måde er roen selve processen, hvor vi er i ro, finder ro og falder til ro.

Vi kan også skabe en rolig proces gennem struktur, orden og overblik, så vi gennem retningen, planen og målet finder ro. RO i processen går begge veje – det kan give ro at skabe overblik, ligesom man kan opleve ro, hvis der er struktur. Her handler det ikke om, hvad der kom først – hønen eller ægget. Begge processer fører til RO.

RO som en menneskelig færdighed

RO er også en evne, en kompetence og en færdighed. Noget, vi kan gøre, være eller øve os i. Det kan være evnen til at regulere sig selv, skabe balance, bevare perspektiv og vende tilbage til en tilstand. En form for resiliens og modstandskraft. Men uden kamp – mere som en væren. Som mennesker kan vi have svært ved at lære, lege, tænke klart, samarbejde og skabe, hvis der ikke er ro. Nogle mennesker oplever RO som en forudsætning for eksistens – ikke et mål. Men vi kommer tit til at tro, at RO er målet.

Men RO er forudsætningen FOR målet.

Nu er vi ved at være inde i kernen af mennesket. Det er her, RO kan sidestilles med andre abstrakte begreber som kærlighed, frihed, retfærdighed, tillid, medfølelse, håb og visdom.

Her er ro ikke en kvalitet, en proces eller noget fysisk, socialt eller psykisk. RO er noget eksistentielt – vi søger ro, ligesom vi søger mening.

RO har en organiserende evne på alle menneskelige niveauer.

Som tyngdekraften organiserer den fysiske verden, er RO på alle niveauer det, der organiserer de betingelser, der gør et dejligt liv muligt. Når vi mangler ro på et eller flere af niveauerne, styres vi ikke længere af vores menneskelige essens.

Hvorfor har du URO?

RO er derfor en grundlæggende betingelse for menneskelig trivsel og udvikling.

Fordi RO er i kroppen, sindet, relationer, naturen, organisationer, samfund og rent eksistentielt– og når vi oplever det eller skaber betingelserne for RO, mærker og ser vi øjeblikkeligt roens virkning.

Udforsk RO Lyceum

Hvad betyder RO?

Efter at have kigget ind i, hvad RO er, kigger vi nu ind i, hvad RO egentlig betyder som ord – nu og op igennem historien. Igen vil vi gerne pointere, at der ikke er nogen rigtig eller forkert opfattelse af, hvad ro betyder. Ligesom vi heller ikke er eksperter i den historiske eller sproglige del, tror vi på, at det at kigge ind i begge dele er vigtigt for rejsen ind i RO.

Vi elsker ordet RO. Det har en helt særlig klang og effekt. Prøv selv at sige ordet højt for dig selv: RO. Bare det at sige ordet ro giver RO. Hvad gør ordet RO ved dig, når du siger det højt?

Det er ikke uden grund, at ordet RO virker beroligende. Det er der faktisk en biologisk og fysiologisk forklaring på. Når du siger ordet ”RO” højt, får R-lyden efterfulgt af O-lyden noget melodisk frem. Det skyldes, at dine stemmebånd vibrerer, når du udtaler ordet RO. Disse fysiske vibrationer kaldes oscillationer – en form for svingninger i knoglerne.

Som vi nævnte i indledningen, er vi specialister i ro, men ikke i hverken historie eller sprogkultur.

Dog synes vi, at det er relevant at forstå, hvor vores ord RO kommer fra, samt betydningen heraf. Netop for at vise, at ordet RO er noget menneskeligt, der som ord og begreb har fulgt os op gennem tiderne, og altid har været et begreb, vi har forbundet med overlevelse og med forudsætningen for et dejligt liv.

Hvad betyder ordet RO?

RO i dag (ca. 1500 e.Kr. og frem til i dag)

Den Danske Ordbog beskriver i moderne dansk ordet ro som fravær af støj, stilhed, fred, hvile, indre balance, sindsligevægt, orden og uforstyrrethed.

Ordet RO beskrives både som noget i den ydre og som noget i den indre verden, f.eks.:

”Der er ro i huset”– ydre verden.

”Jeg har fundet ro i mig selv”– indre verden.

Ordet RO beskriver menneskelig trivsel

RO bruges både om ydre fred, stilhed, orden og indre mental ro – men også om glæde, pauser, mad, omgivelser og alt derimellem. RO er blevet en fælles opfattelse af generel trivsel. Vi understreger stadig vores opfattelse af, at RO ikke nødvendigvis behøver at være fravær af f.eks. ubehag, støj eller smerte – men at ro er at kunne være med det, der er dejligt, og det, der er svært – alt det, som livet har med til os.

RO i oldnordisk (ca. 750–1350 e.Kr.)

Vores danske ord stammer fra det oldnordiske ró. Her betød ordet róblandt andet fred, hvile, stilhed, tryghed, ophør af konflikt og sikkerhed.

I de islandske sagaer bruges rósom en modsætning tilfor eksempel strid, uro, kamp og krig.

RO i den angelsaksiske (oldengelsk tradition ca. 450–1100 e.Kr.)

I oldengelsk finder vi et nært beslægtet ord rō – det er kun tegnsætningen, der er anderledes fra den oldnordiske til den angelsaksiske – det må være noget med udtalen der ændrer sig. Men det skal vi nok ikke udtale os om. Vi tænker heller ikke det ville lyde rigtigt, selvom vi prøvede.

Ordet rō blev brugt i England fra omkring år 450 og betyder blandt andet fred, hvile, tryghed, sikkerhed og orden. Så endnu en gang en bredere betydning af ordet ro. Ordet rō var en følelse, en oplevelse, en tilstand, hvor mennesker kunne leve uden frygt, i fred og orden, for at livet kunne udfolde sig.

Ordet RO er både gammelt og oprindeligt

Omkring 400-500 år efter vores tidsregning, udvandrede tre germanske folkegrupper til England. Angler (Sydslesvig), Saksere (Nordtyskland) og Jutes (Jylland) – du genkender måske de to første fra Ivanhoe bog og filmen om angelsakserne? Under alle omstændigheder, så var det disse folk, der grundlagde det angelsaksiske England og derfor dukker der også både nordiske og tyske ord op i det engelske sprog.

Har du mon også bemærket danske/nordiske ord i engelske film og serier? Hvis du har, er det i hvert fald ikke uden grund fordi oldengelsk og oldnordisk er søstersprog – fordi de åbenbart begge stammer fra urgermansk.

RO i det urgermanske sprog (ca. 500 f.Kr. – 200 e.Kr.)

Det betyder, at det oldnordiske ró og det oldengelske rō sandsynligvis stammer fra det urgermanske ord rōeller rōwō, som allerede dengang betød hvile, fred, stilstand og beskyttelse. Ordet rō eller rōwō har eksisteret i den germanske kultur i mange århundreder. Derfor er RO ikke blot et dansk ord, men en del af vores fælles nordvesteuropæiske kultur- og sproghistorie.

Mon ikke verden i dag har fået øje på ordet ro? – måske i en lidt anden kontekst og betydning end vi kender den?

Jeg behøver måske bare at nævne VM 2026, hvor en masse dejlige nordmænd råber ROOOOO, mens de imiterer roning med armene.

Ordet RO er måske ikke så langt fra den bevægelse, som roning også er. Måske fredelige bevægelser? Nå, men det skal vi nok ikke kloge os på. Det står helt for vores egen regning og egen tolkning. Men det kunne være en sjov tanke, om der også var en sammenhæng dér.

Et af de ældste steder, hvor ordet rō forekommer i litteraturen, er i det angelsaksiske heltedigt Beowulf. Vi havde aldrig hørt om dette digt, før vi begyndte at nørde ordet. Selvom det efter sigende skulle være et af verdenslitteraturens ældste heltedigte. Det siger måske lidt om, at vi har noget mere litteratur vi skal følge op på.

Digtet er skrevet på oldengelsk (angelsaksisk) ca. 700-1000 efter vores tidsregning/e.Kr. Og helt utroligt foregår det engelske digt ikke i England, men i Danmark og Sydsverige – og omhandler kong Hrothgar, Heorot og helten Beowulf fra geaternes land (det nuværende Götaland i Sverige).

Oversættelserne af digtet er så smukke og minder os om de gamle kærlighedssange til vores eget land, som vi lytter til ved midsommer, og som vi sang under 2. verdenskrig.

Ordet rō findes flere steder i digtet og bruges om fred, hvile eller en tilstand, hvor landet eller folket igen er trygt, beskyttelse, stabilitet, sikkerhed og mulighed for at leve.

Fra digtet elsker vi især ’rō on earde’ som vi forstår frit oversat som ’fred på jord’. Det tolkes også som fred i landet, ro i landet samt tryghed i riget.

Tænk, at for over 1.000 år siden beskrev det angelsaksiske ord rō, som den fred og tryghed, der gjorde det muligt for et samfund at leve og blomstre. I dag ved vi fra blandt andet psykologi, lægevidenskaben og neurovidenskab, at mennesker også har brug for en indre form for ro – en tilstand af regulering og balance, som gør det muligt at tænke klart, lære, skabe relationer og leve med visdom.

Fordyb dig videre i RO Bibliotek

Vi nærmer os den nuværende betydning af RO i middeldansk (ca. 1100-1500 e.Kr.)

I middelalderen sker der nemlig en udvikling fra filosofi til psykologi og spæde lægevidenskabelige spadestik tages.

Ordet RO udvikler sig i forbindelse hermed til forståelser, der i højere grad ligner nutidens ro, og betydningen udvides gradvist til også at omfatte sindets ro.

I dag er RO noget vi taler om fra et meget større helhedssyn – men der er stadig noget som går igen gennem tiden.

Men betydningen af ro, findes i alle civilisationer – beskrevet som næsten samme menneskelige og omgivelsesmæssige tilstand og betydning:

oldengelsk: rō (fred, tryghed)

oldnordisk: ró (fred, hvile)

hebraisk: shalom (helhed, fred)

arabisk: salam (fred, sikkerhed)

græsk: eirēnē (fred, orden)

Aristoteles: eudaimonia (menneskelig blomstring)

buddhismen: upekkhā (ligevægt)

yoga: śānti (fred)

Kan ordet eller betydningen af RO føres til essensen af mennesket?

Det er måske så meget sagt, men det støtter i hvert vores oplevelse af RO som værende en vigtig del af altet. En tilstand af indre og ydrebalance, hvor mennesker oplever tilstrækkelig tryghed til at lære, lytteog leve deres liv i overensstemmelse med sig selv, andre og den verden de er en del af.

RO er derfor stadigvæk IKKE målet. Men den multidimensielle tilstand, hvor mennesker kan leve deres dejligste liv med forbindelse til sig selv og andre, handle med kærlighed og omtanke og generelt leve med en større menneskelig viden og visdom.

RO by Charlotte Ander ønsker ikke at formidle RO som et nyt begreb – men at tænke ro som et universalt, eksistentielt og fundamentalt element for vores fremtid.

Ved at…

1) minde os om det vi allerede ved og

2) skabe en bevægelse hvor vi sammen går vejen for RO.

Måske er evnen til at skabe, være og udbrede RO det der har holdt menneskeracen i live – ligesom få andre forhistoriske dyr, hvis form har ændret sig ganske lidt (er det ikke noget med at alligatorer/krokodiller og edderkopper ikke har ændret sig siden skabelsen?)– fordi de i sin rene form og på multiple niveauer er optimalt skabt? Tænk hvis vi lagde denne grundtanke ned over ordet RO i mennesker, RO i omgivelserne, RO i verden?

I det angelsaskiske digt om Beowulf er RO i hvert fald noget der er større – noget der involverer et helt land eller en verden, hvor RO er en forudsætning, der gør livet muligt at leve. Denne tolkning (hvis den er sand) er noget som rører os dybt – og bekræfter os i, at bevægelsen for RO er noget eksistentielt – men samtidig også kan være noget helt konkret.

Tænk hvis truslen i virkeligheden, for menneskeracen er, at vores RO er truet? Og det at vi oplever så meget ydre og indre uro betyder, at RO fundamenterne i os og omkring os er ved at erodere?

Før der går dommedagsprofeti i den, er vi her for at skabe en RO-bevægelse

Så dér, hvor RO er forsvundet, kan den spire frem. Og dér, hvor RO allerede er, kan vi kultivere den, så den breder sig.

Det arbejde er IKKE så omfattende, som det kan lyde. For det starter med dig. Og kun dig. Det første skridt, du selv tager, breder sig som ringe i vandet. Det lover vi.

Du kan starte med at lære om ro, lytte til ro og leve ro. På den måde vil din ro, viden og visdom sprede sig til dig selv, dem, du holder af, og den verden, du er en del af. For selvom vi ved, at uro smitter, så gør RO det også – heldigvis. Og RO starter med dig.